Min helt egen hjemmeside….

I gennem længere tid har jeg haft lyst til at lave en god, gammeldags hjemmeside med tekst, billeder og en menu. Og se nu her…..klaret!

Ofte bliver jeg spurgt om jeg ikke lige kan sende et billede? Eller om jeg ikke har video- eller lydeksempler man kan lytte på? Svaret har indtil nu været noget i retning af øhhhhh, tjohhh….(og så ellers hjem og grave igennem billedarkiv og youtubevideoer, for til sidst at ende op med at sende et eller andet tvivlsomt).

Fra og med nu er dette en portal, som gerne skulle dække det meste af det jeg går og sysler med i mit professionelle virke som musiker. Naturligvis er det umuligt at have alle numre, alle stilarter repræsenteret på et sted. Men jeg håber at kunne give indikationer af hvad jeg formår, således at du/I tilnærmelsesvist kan få besvaret og afdækket de spørgsmål og ønsker du/I måtte have.

For at komme i kontakt med mig, kan man skrive lige her:

gyldensoe@hotmail.com

Så vil jeg vende tilbage så hurtigt som muligt.

 

Ha’ en rigtig god dag 🙂